Konge Salomon.

Salomons liv.

 

1 Kongebog .

1 Konge Bog og 2 Konge Bog dækker tilsammen en periode over 400 år.

De er historiske bøger om Israels kongedømme igennem tiderne.  

Hver gang folket begyndte at falde fra, af den ene eller anden grund, kaldte Gud en profetisk stemme, til at føre kongen og dermed også folket tilbage ofte igennem mange omveje. I Konge Bøgerne er det Elia og Elisa som giver ordet fra Herren.

Med Israel blev grunden lagt til et evigt kongedømme. Jesus Kristus blev den sæd som blev sået, i den omhyggelige forberedte grund, som det gamle testamente repræsentere. Han blev det ægte offerlam for synd overtrædelser og skam og fuldfyldte Moses bud med at ofre sig selv en gang for alle tider og evigheder.

De som ikke antager Jesus Kristus bliver dømt til tidernes ende efter budene i Toraen, Mosebøgerne i det gamle testamente.

I Konge Bog handler om Salomons kongedømme og kan sammenlignes med 1000 år riget efter Kristus anden komme. Salomon faldt i sidste ende, men Jesus Kristus kongedømme vil bestå i al evighed.

Johannes Åbenbaring kapitel 20 og 21: Tusindårsriget og en ny himmel og jord.


Den rigeste mand på denne jord,

 var konge Salomon jeg tror,

han begyndte ydmygt og godt,

med Guds visdom han klarede sig flot,

fra den højeste tinde han alligevel faldt,

og glemte det hvortil han blev kaldt

at læse budene dag efter dag

for at være til Guds glæde og velbehag. 


Nummer 1: Tage ansvar og sætte Gud først.

Kapitel 1:  Der var forskellige ting, konge Salomon måtte overvinde lige fra starten af sin regeringstid. Først og fremmest måtte han sætte sig igennem hos  familien.

Hans halv-bror Adonija gjorde sig selv til konge i påværelse af Davids andre sønner, præsten Ebjatar og Joab, med undtagelse af halv-broern Salomon.

Resultatet - Salomons mor Batseba og præsten Zadok aflægger David, som nu ligger til sengs, fordi han er gammel og svag, et besøg.

David holder sit  løfte til Batseba og gør Salomon til konge.

I Gihon tog præsten Zadok hornet, som var den beholder hvori den hellige olivenolie fra Tabernaklet blev transporteret, og salvede Salomons som konge.

Derefter blev der blæst i hornene og folket jublede og fulgte Salomon på æslet hele vejen tilbage til Jerusalem.

Adonija hans halvbrødre og gæsterne bliver nu panikslagne ved denne nyhed og flygter. Adonija søger tilflugt i tabernaklet hvor han tager fat i hornene på altret.

Salomons første problem – hvad skal han gøre ved sådan en halvbror. Han tilgiver ham og giver ham en anden og sidste chance.

Adonia beder derefter Batseba om at gå i forbøn for ham hos Salomon, så han kan gifte sig med den smukke Abisjag som plejede David, da han lå på sit sygeleje. Det er et svagt forsøg på at opnå noget som ville give ham anseelse, men han havde sikkert ikke regnet med, at Salomon ville afslå noget, hans mor bad om.

Da Batseba træder frem for Salomon, bøjer han sig dybt for hende og lader en trone stille op og sætter sig ved siden af hende.

Man mærker den ære han giver hende som kongemor.

Batseba udretter sit ærinde og må opleve at sønnen Salomon nu selv bestemmer.

Adonia bliver henrettet samme dag. Der er ikke skrevet noget om, hvordan Batseba tager det. Man kan også undre sig over, hvor meget David privat tog sig af sine sønner. Man ser også, at Salomon måtte lære at handle imod sine egne og familiens private følelser.

Nummer 2: Finde Guds plan og velsignelse.

Efter denne familie affære lærte Salomon kun at forlade sig på Gud. Det gør han så meget han kan. Derigennem oplever han Guds kraft og styrke, med alt hvad han har brug for til kongedømmet.

Kapitel 3 : Folket ofrede forskellige steder i landet til Herren, fordi templet endnu ikke var færdigt. I Gibion ofrede Salomon derefter tusind ofre. Man må antage at der var flere altre til at ofre på, og at Salomon måske ofrede og bad en uges tid.

Med denne handling viser Salomon sit sande oprigtige hjerte overfor Gud, og samtidig bringer han sig selv i en position til at blive velsignet.

Herren viste sig for Salomon i en drøm, og spurgte hvad han skulle give ham.

Fra vers 6 -10 ser vi Salomons ærlige svar: Det forventes af mig, at jeg skal regere dit udvalgte folk – et folk så stort at det ikke kan tælles. Derfor beder jeg om visdom og dømmekraft, til at være en god regent som kan skelne imellem rigtigt og forkert. Hvordan kan jeg ellers leve op til mine opgaver og regere et så stort folk.

Gud syntes særdeles godt om svaret og svarede: Fordi du bad om visdom til at lede mit folk, og ikke kun tænkte på dig selv, vil jeg opfylde din bøn og give dig større visdom end nogen af de andre nogensinde har fået, og jeg vil også give dig det du ikke bad om, rigdom og berømmelse. 

Hvis Herren gav os sådan et tilbud, hvad ville vi bede om?

Visdom og indsigt hører til de største gaver et menneske kan få.

Ordsprogenes Bog har en hel del at sige om visdom.

Kapitel 2 :  Lyt til visdom og forsøg at forstå med hjertet. For hvis du søger dybere indsigt og dømmekraft med samme ihærdighed som man leder efter penge eller skjulte skatte, skal du nå frem til gudsfrygt og lære Gud at kende.

Vers 9 Han giver dig fornemmelsen af, hvad der er rigtigt og forkert, og han hjælper dig til at tage den rigtige beslutning.

Kapitel 3-5: Stol på Herren med hele dit hjerte, din forstand slår ikke til. Hvad du end foretager dig prioriter Gud først, for da vil ham lede dig og lade livet lykkes.

Kapitel 2. Vers 16-17-18: Visdom giver følgende resultat: Et langt liv, materiel velstand, ære lykke, livskvalitet og tryghed.

Visdom er livets træ for den som griber dens frugt, lykkelig den som bliver ved med at spise deraf.  

Folket begyndte at tale om Salomons visdom i landet efter en sag imellem 2 kvinder.

Kapitel 3 vers 16 og videre. 2 prostituerede kvinder skændtes om et barn. Den ene kvinde var kommet til at ligge sit spædbarn ihjel om natten. Hun byttede hemmeligt barnet med den anden kvinde, og påstod det tilhørte hende.

Sagen blev bragt for Salomon. Han sagde: Hent mig et sværd, barnet skal kløves i to, så hver kan få en halvdel. Da råbte den kvinde som var den rigtige mor af kærlighed til sit barn: Åh nej herre dræb ikke barnet, giv det hellere til hende.

Den anden kvinde derimod svarede: Godt hvis ingen af os kan få barnet så del det hellere i to.

Da faldt kongens dom: Give det til hende som ville skåne barnet, for hun er den virkelige mor.

Gud havde med denne ene hændelse, vist hele folket Salomons visdom. Han blev derefter berømt vidt ud over landets grænser, der var ingen som kunne måle sig i visdom med ham. Konger fra mange lande sendte folk til ham for råd og vejledning. Dronningen fra Saba besøgte også Salomon, hun siger i kapitel 10: Lovet være Herren Israels Gud. Aldrig har jeg oplevet magen til rigdom og visdom.

Salomon forfattede 3000 ordsprog skrev 1005 sange. Han havde forstand på naturhistorie og afslørede en bred viden af dyr, fugle, krybdyr og fisk. Ligeledes vidste han alt om planter fra Libanons store ceder til den lille ysop som vokser i revner og sprækker.

 

Nummer 3: Guds plan udført.

Kapitel 2 instruere  konge David Salomon om sine sidste ønsker og slutter med at råde ham til at adlyde Moses love.

Konge Salomon blev gode venner med nabolandene. Havde han stået alene, havde han aldrig kunne nå den standard og berømmelse han fik.

Han måtte forstå at overtage Davids venskaber, stå på god fod med dem og samtidig vise en ny og bedre vej. Det ene funktionerer ikke uden det andet.

Vil man have et godt team, kan man ikke stille sig selv højest. Man skal kunne løfte de forskellige i teamet op, således alle føler sig godt tilpas.

Romerbrevet kapitel 12 vers 3 og 4: Lad være med at overvurdere din egen  betydning, prøv at bedømme dig selv besindigt, for ligesom vores legeme består af mange lemmer, som alle har forskellige opgaver, således er vi et legeme i Kristus.

Vers 6: Vores gaver er forskellige alt efter den nåde Gud har givet os: osv.  

Kapitel 5: Salomon ønsker at udføre Davids og hans eget største ønske at bygge Herren et tempel.

Kong Hiram af Tyrus, i dags Libanon, var en stor beundre af David. Da han hørte Salomon var blevet konge i Israel, sendte han en ambassadør til Salomon med lykønskninger.

Salomon svarede kong Hiram med at indvi ham i sine planer om at bygge Herren et tempel. Hiram bliver begejstret for Salomons planer og lover at understøtte ham med tømmer.

Vers 12: Gud holder sit løfte og gav Salomon stor visdom, han indgår en formel fredsaftale med Hiram.

Fra vers 13 og videre ser vi Salomons Gud givne talent i at organisere et større projekt. Listet er følgende:

Af 30,000 mænd bliver 10,000 af gangen sendt for at hugge tømmer.

70,000 andre arbejdere og 80,000 stenhuggere. 3300 formænd.

Kapitel 6: I Salomons fjerde regeringsår nøjagtig 480 år efter Israels folk havde forladt Ægypten, begynder Salomon på at bygge Herren et tempel.

Først får vi at vide hvordan templet skal indrettes.

2 Mose kapitel 26-30. Herren selv er arkitekt – Templet er det dobbelte af de mål Herren gav Moses på bjerget Sinai og blev indrettet efter budene som Moses fik.

Kapitel 8: Pagtens Ark placeres i templet, denne begivenhed faldt sammen med tabernakel-festen i oktober måned. Indvielsen skete med mange dyre ofre og stor pragt. Alle tog del i indvielsen.

Vers 16: Da præsterne var på vej ud af templet efter indvielsen, fyldte en lysende sky templet. Gud selv tog bolig i templet og hans herlighed fyldte det.

I Vers 27 siger Salomon: Er det muligt at Gud selv kan tage bolig på jorden. Hvis himlen er for lille til at rumme dig Herre, hvordan kan du da være i det templet jeg har bygget dig ?

Guds herlighed og hans Hellige Ånd, Jesus Ånd, manifesterede sig. Budene i Pagtens Ark fra Mose bøgerne måtte establiceres, som forberedelse på det virkelige offer, Jesus Kristus. For uden det offer, ville det ikke være muligt for os at modtage den Hellige Ånd.

Johannes Evangeliet kapitel 16-7: Det er bedst for jer, at jeg går bort. Hvis jeg ikke gør det, kommer hjælperen ikke til jer. Men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Når han kommer, skal han overbevise verden om dens synd, og hvad der er ret og Guds dom. 

Deres synd er: At de ikke tror på mig.

Vers 11: Guds dom er - at denne verdens fyrst allerede er dømt.

Apostlenes Gerninger kapitel 2. vers 17: I de sidste dage siger Herren, vil jeg udgyde af min Ånd over al menneskeheden osv.

I dag har den Hellige ånd taget bopæl i vores hjerter som lovet på pinsedagen.      

I Kapitel 9: Åbenbarer Gud sig for anden gang for Salomon og lader ham vide, at han har hørt og modtaget hans bøn. Men samtidig bliver Salomon advaret imod at svigte Herren, dette gælder også for folket.

Kapitel 10: beskriver kong Salomons ubeskrivelige rigdomme.

Vers 23: Kong Salomon var visere og rigere end nogen anden mand på jorden.

Vers 27: Sølv var lige så almindelig som sten i Jerusalems gader.

Vers 26: Militærisk set var han også vel establiseret. Han byggede prægtige vognstalde og havde 1,400 stridsvogne og 12,000 ryttere i alt.

Kapitel 11 vers 11:  Salomon faldt alligevel i sidste ende.

Hans mange konkubiner og store rigdomme ledte ham til fald.

For tredje gang taler Herren til Salomon: Siden du ikke har holdt hvor aftale og været ulydig, vil jeg tage kongeriget fra dig og give det til andre. Men for din fars skyld, vil det ikke ske i din levetid, din søn skal komme til at opleve det.

For Davids skyld og for min udvalgte bys Jerusalems skyld, skal din søn dog få lov til at herske over en enkelt stamme.

Efter Herren havde talt til Salomon, begyndte han skridtvis at overgive landet til andre kræfter.

Salomon døde efter at have regeret 40 år, og hans søn Rehabeam overtog magten.

5 Mose kapitel 17 vers 17: Kongen må ikke tage sig mange koner eller samle sig materielle rigdomme. Det kan nemlig føre til at hans hjerte vender sig fra Herren.

Så snart han er blevet indsat og sætter sig på kongetronen, skal han lave en kopi af lovbogen som findes i de levitiske præsters varetægt. Denne kopi skal han altid have ved hånden, og han skal trofast tilegne sig loven, så han kan lære at frygte Herren og adlyde hans befalinger og ikke føle sig hævet over sine landsmænd. Så skal han få lov til at regere længe, og hans sønner skal efterfølge ham på Israels trone.


Salomon var fyldt med visdom og belært,

men i sidste ende gjorde han alting forkert.

I følgende række er det klart,

at kvinder, afguder og rigdomme ikke er smart

Forstanden hæver sig over fornuft,

man mærker ikke den dybe kløft.

O menneske barn kan du forstå,

at prøvelser mange du igennem må,

at hvor skaber vi aldrig glemme skal,

det kan føre til elendighed og fald.

 

Det var her verdens mægtigste og rigeste mand faldt.  


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE